VEDTÆGTER FOR TEAMGYM HERLEV.pdf

VEDTÆGTER FOR HI TEAMGYM  


§ 1. Navn og Hjemsted  

1. Foreningens navn er HI TeamGym.  

2. Foreningen er stiftet den 24. april 2025.

3.  Foreningen har hjemsted i Herlev Kommune.  


§ 2. Formål  

1. Foreningens formål er at fremme gymnastik og bevægelse med et særligt teknisk perspektiv  for børn samt styrke fællesskabet og det sociale samvær gennem gymnastikken.  

2. Foreningen vil arbejde for at skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor medlemmerne kan  udvikle deres færdigheder og glæde ved gymnastik.  

3. Foreningen er medlem af Herlev Idrætsforening samt Danske Gymnastik- &  idrætsforeninger (DGI).  § 3. Medlemskab   1. Enhver person kan optages som medlem af foreningen.   2. Indmeldelse sker ved tilmelding via hjemmesiden og betaling af kontingent.   3. Medlemmerne har ret til at deltage i foreningens aktiviteter og generalforsamling.  

4. Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen og gælder fra udgangen af en  kontingentperiode.  

5. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis vedkommende handler i strid med foreningens  vedtægter eller skader foreningens omdømme. Eksklusion kan ankes på førstkommende  generalforsamling.  

6. Foreningens medlems år er fra 1.juli til 30.juni.  

7. Enhver ødelæggelse skal erstattes med et af bestyrelsen fastsat beløb.  


§ 4. Kontingent  

1. Medlemskontingent fastsættes årligt af bestyrelsen.  

2. Bestyrelsen kan bevilge kontingentnedsættelse for bestyrelsesmedlemmer samt andre der  yder en ekstraordinær indsats i foreningsarbejdet, såfremt der er økonomi til dette.

 3. Kontingentet opkræves årligt.  

4. Ved manglende betaling kan medlemmet udelukkes fra aktiviteter, indtil gælden er betalt.  


§ 5. Generalforsamling  

1. Generalforsamlingen har, med de begrænsninger disse vedtægter foreskriver, foreningens  højeste myndighed i alle foreningens anliggender.  

2. Generalformsamlingen afholdes én gang årligt inden december.  

3. Indkaldelse sker med mindst 4 ugers varsel via e-mail og hjemmeside.  

4. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde:   a. Valg af dirigent   b. Bestyrelsens beretning   c. Fremlæggelse af regnskab   d. Fastlæggelse af kontingent   e. Behandling af indkomne forslag   f.  Valg af bestyrelse   g. Eventuelt  

5. Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før  generalforsamlingen.  

6. Beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre andet er angivet i vedtægterne.  

7. Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke er medlem af bestyrelsen.  

8. Alle aktive medlemmer har stemmeret, og der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.  

9. Ved hver generalforsamling skal der optages referat, der tilstilles HI’s forretningsudvalg  samt Herlev Kommune.  


§ 6. Bestyrelse  

1. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 4 medlemmer.  

2. Minimum et af bestyrelsesmedlemmerne skal repræsenterer foreningen i Herlev  Idrætsforenings hovedbestyrelse.  

3. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for en periode af 2 år.  

4. Bestyrelsen har kun en formand af navn. Dette betyder at formanden ikke har en ekstra  stemme, hvilket er for at sikre en fuldstændig demokratisk bestyrelse.  

5. Bestyrelsen konstituerer sig selv med poster efter behov.  

6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og mødes mindst 4 gange årligt.  

7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.  

8. Bestyrelsen ønsker en ekstern kasserer der dermed ikke har stemmeret i bestyrelsen.  


§ 7. Økonomi og Regnskab  

1. Foreningens regnskabsår er fra 1.juli til 30.juni.  

2. Regnskabet skal revideres af en ekstern revisor og godkendes af generalforsamlingen.  

3. Foreningens midler skal anvendes i overensstemmelse med formålet.  

4. Kasseren skal senest den 1.august aflevere det reviderede driftsregnskab for det foregående  regnskabsår samt status pr. 30.juni til Herlev Kommune, bestyrelse og revisoren.


 § 8. Tegningsret og Hæftelse  

1. Foreningen tegnes af bestyrelsen i fællesskab.  

2. Den samlede bestyrelse er ansvarlig for, at tilskud og anviste lokaler anvendes i  overensstemmelse med folkeoplysningsloven og Herlev Kommunes retningslinjer.  

3. Foreningen hæfter kun med sin egen formue. Medlemmer og bestyrelse hæfter ikke  personligt for foreningens gæld.  


§ 9. Forhold vedrørende pædofili  

1. Foreningen er aktiv i forebyggelse og bekæmpelse af pædofili i idrætsmiljøet. Derfor  kontrolleres samtlige trænere over 15 år for eventuelle tidligere forhold, som henhører under  emnet.  

2. Kontrollen foretages minimum hvert andet år. I forbindelse med ny ansættelser og indtræden  i bestyrelse eller udvalg foretages ligeledes kontrol. Kontrollen udføres ved indhentning af  børneattest hos politiet.  

3. Foreningen afviser konsekvent ansættelse af og bortviser personer, der har været dømt i  henhold til ovenstående. Ligeledes afvises ansættelse af personer, der nægter at underskrive  samtykkeerklæringen for kontrol.  


§ 9. Vedtægtsændringer  

1. Ændringer af vedtægterne kræver enighed på en generalforsamling.  

2. Forslag til ændringer skal fremgå af dagsordenen for generalforsamlingen.  


§ 10. Opløsning af Foreningen  

1. Opløsning af foreningen kan kun besluttes på en generalforsamling med mindst 90% flertal.  

2. Eventuelle tilbageværende midler skal doneres til et velgørende formål.  


Godkendelse  

Disse vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 24/4-25. 

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram